Monitor ERP hjælper Bjerrum Nielsen med at løfte produktiviteten

For små tre år siden tog den jyske produktionsvirksomhed Bjerrum Nielsen et stort skridt ved at skifte deres gamle ERP-system, C5, ud med Monitor ERP. Implementeringen blev styret af Monitor, og det har vist sig at være et godt valg for virksomheden, som i dag mærker store forbedringer i deres drift.

Jesper Faurholt, produktionschef hos Bjerrum Nielsen, forklarer, hvorfor de valgte Monitor:
"Valget faldt ud til fordel for Monitor, fordi de i en ren standardløsning kunne leve op til vores krav," fortæller han. Det var især Monitors fokus på produktion, der gjorde en stor forskel:
"Monitor adskiller sig fra andre ERP-systemer, da det er født ud af produktionen. Det var en afgørende faktor for os," uddyber Jesper Faurholt.

At gå live med et nyt ERP-system er ikke altid en dans på roser, men Bjerrum Nielsen formåede at komme i mål både til tiden og inden for budget. Allan Lawaetz Nielsen, CEO i virksomheden, er særligt tilfreds med processen:
"Vi gik live til tiden. Vi overholdt vores plan, og sjældent sker det, men vi overholdt også vores budget," siger Allan med et smil.

Produktiviteten er skudt i vejret

Siden overgangen til Monitor har produktiviteten hos Bjerrum Nielsen fået et kæmpe boost. Ifølge Jesper Faurholt har de formået at øge produktiviteten med omkring 20%:
"Monitor har bidraget væsentligt til, at vi de seneste år har udviklet produktiviteten med omkring 20%," forklarer Jesper stolt.

En god samarbejdspartner

Det er ikke kun produktiviteten, der har været i fokus. Virksomheden fremhæver også Monitor som en stærk samarbejdspartner. Pia A. Kristiansen, CFO hos Bjerrum Nielsen, understreger, hvor tilfredse de har været med Monitor som rådgiver:
"Bjerrum Nielsen vil helt klart anbefale Monitor til mange andre produktionsvirksomheder. Det er virkelig en dejlig samarbejdspartner," siger Pia og tilføjer, at Monitor ofte er på forkant med forbedringer.

Fokus på bæredygtighed

Et andet vigtigt element for virksomheden er bæredygtighed, og her har Monitor også været en hjælp. Jesper Faurholt løfter sløret for, at virksomheden snart kan rapportere deres CO2-aftryk direkte i Monitor:
"Vi er ganske snart klar til at kunne rapportere CO2-aftryk i Monitor. Det er rigtig fedt, at Monitor kan det her, så det er vi glade for," forklarer han.

Bjerrum Nielsen er også klar over at bæredygtighed kommer til at betyde mere og mere i fremtiden – både for dem selv og deres kunder. Derfor er Sustainability by Monitor en vigtig parameter for at imødekomme dette behov.

"Der er ingen tvivl om, at bæredygtighedsdagsordenen bliver et konkurrenceparameter, og at kunne rapportere på CO2-aftryk betyder noget for vores kunder – og derfor også for os," uddyber Jesper Faurholt, produktionschef.

Et system der holder, og et partnerskab der virker

Samlet set har samarbejdet med Monitor været en succes hos Bjerrum Nielsen. "Systemet er ikke blevet oversolgt, og Monitor har bestemt levet op til vores forventninger. Der har været engagement hele vejen igennem," siger Jesper Faurholt. Allan Lawaetz Nielsen er enig og tilføjer, at de har fået dygtig rådgivning hele vejen.

Med tre års erfaring med Monitor ERP og en klar fornemmelse af, at systemet passer perfekt til deres produktionsbehov, er Bjerrum Nielsen klar til at anbefale det til andre i branchen.

" Vi har haft en rigtig god oplevelse med Monitor, og den har rykket os meget i retning af højere grad af industriproduktion. Så en varm anbefaling herfra," afslutter Jesper Faurholt.