Fra manuel styring til digital præcision: Winthers Smede Entreprise vælger Monitor ERP

Hos Winthers Smede Entreprise handler det om præcision, kvalitet og effektivitet. Som en mindre virksomhed, der producerer specialfremstillede små dele til maskinbyggere, er det afgørende at have styr på tidsregistrering, materialeforbrug og produktionsplanlægning. Derfor valgte de i 2023 at implementere Monitor ERP – en beslutning, der har gjort en stor forskel i deres daglige arbejde.

Fra notesblok til digital styring

Steen Jørgensen, værkfører hos Winthers Smede Entreprise, fortæller om overgangen fra traditionelle metoder til Monitor ERP:

“Da jeg startede her, brugte vi C5, og meget blev noteret i en lommebog. I 2023 gik vi over til Monitor, og det var en helt ny måde at tænke på. Nu kan vi se alt fra tidsregistrering til materialeforbrug, og vi kan bedre styre vores ressourcer og planlægge vores arbejdsbelastning. Vi er faktisk rigtig glade for det.”

Han tilføjer, at den digitale løsning har lettet arbejdsdagen markant:

“Det er selvfølgelig nemmere for medarbejderne bare at skrive på et jobkort, men det stemmer sjældent overens med virkeligheden. Med Monitor får vi et langt mere præcist overblik, og jeg vil ikke gå tilbage til den gamle metode. Jeg skal simpelthen huske for meget, og det kan Monitor lige så godt gøre for mig.”

Med Monitor får vi et langt mere præcist overblik, og jeg vil ikke gå tilbage til den gamle metode. Jeg skal simpelthen huske for meget, og det kan Monitor lige så godt gøre for mig.
Steen Jørgensen, værkfører hos Winthers Smede Entreprise

Fremtidssikret med Monitor ERP

Med de nye lovkrav om elektronisk tidsregistrering og produktionsstyring har Winthers Smede Entreprise valgt Monitor ERP, da systemet allerede har disse funktioner indbygget. Steen uddyber:

“Vi havde ikke rigtig et ERP-system før, og der findes mange løsninger på markedet. Men vi havde hørt, at Monitor var udviklet specifikt til produktionsvirksomheder. Med de kommende krav til CO2-beregninger ser vi det også som en stor fordel, at Monitor kan håndtere dette.”

Skepsis vendt til tilfredshed

Inden implementeringen var der en vis skepsis til det nye system, og om man havde taget det rigtige valg:

“Vi prøvede en demo og var lidt nervøse for, om vi ville blive låst fast i et system, der ikke passede til vores behov. Men efter et års brug må vi sige, at vi er rigtig glade for det.”

ERP-systemet er nu en integreret del af dagligdagen og en vigtig brik i at optimere forretningen:

“Det vigtigste er, at vi tjener penge på bundlinjen, og Monitor hjælper os med at identificere, hvor vi kan forbedre vores forretning.”

Et system, der fylder i hverdagen

Steen afrunder med at fortælle, hvor stor en rolle Monitor ERP spiller i hans daglige arbejde:

“Jeg har mange kasketter på i min rolle, og ERP-systemet fylder 95% af min arbejdsdag. I starten var jeg skeptisk, men i dag stoler jeg mere og mere på, at systemet giver os de rette oplysninger.”

Hos Winthers Smede Entreprise er konklusionen klar: Monitor ERP er blevet en uundværlig del af deres produktion og forretningsdrift.

Vil du vide mere om Monitor ERP?

Udfyld formularen nedenfor